Side:Reisebilleder og Digte.djvu/208

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Saa mægtigt er et Liv i Gud
mod Jordens vinterlige Gys;
dets Kraft, der driver Angsten ud,
er Aand af Aand og Lys af Lys.

6.

Vi Vige, at i Gjenskin af
Hans Dag, der aldrig skal gaae ned,
bevæges Himmel, Jord og Hav
med alt hvad Syn kan dvæle ved.

Og Sjelen har en Tanketraad,
hvorved et Jordens Barn forstaaer,
at Gud har Magt i Støvets Daad,
og at Hans Aand bevæger vor.

Men saae vi Ham i Speilet kun,
og vare vi Hans Redskab blot,
da greb vor Aand et tvivlsomt Fund
paa Livets Flod af Ondt og Godt.

Og fulgte den og strømmed hen,
mens under den var Dybets Nat,
og tomme Himle over den,
og paa dens Bølger al vor Skat.