Side:Reisebilleder og Digte.djvu/207

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


O Kval og Angst, naar Alt er nydt,
og Livets Frugt, af Tanken dømt,
er Vin, der blev i Havet gydt,
og Herlighed, der kun var drømt!

5.

Om Enfold i dit Indre boer,
hvad heller det er tankerigt,
staaer dog ved Magt det Alvorsord:
Dit Liv skal dømmes aandeligt.

Ei efter Tegn og efter Glimt
af Liv, der hisset forestaaer,
ei efter Syn, der har et Skimt
af Himlens Lys i Jordens Vaar.

Thi Aandens Liv skal være klart,
og gjennem Tiden altid ungt.
I ydmygt Skjul og aaabenbart
det har et evigt Straalepunkt.

Thi ved et Bliv fra Herrens Mund
oprinder Aandens indre Dag,
og føles i dit Væsens Grund
som gjenfødt Sjel og Hjerteslag.