Denne siden er korrekturlest
Naar Himlen er for Skyer fir
og Sommernatten frisk og ren,
da er det Duggens Tid, hvori
den stærkest staaer paa Urt og Gren.
Naar dertil Blomsterbægret kun
beaandes mildt af Nattens Luft,
da synker bedst til Bægrets Bund
det Væld, der giver Glands og Duft.
Og denne Fylde ovenfra,
i Blomstens Indre følt og kjendt,
udfolder Morgenlyset da
af Livet, der var indadvendt.
Som Dug paa Somrens Blomsterblad,
beaandet af en skyfri Nat,
saa er det nye Livsens Bad,
hvortil min Sjel sin Lid har sat.
