Side:Reisebilleder og Digte.djvu/193

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Ved Arbeidets Begyndelse paa Jernbanelinien.

En Tanke, der blev baaret
med Ild i Folkets Hu,
er som en Rune skaaret
i Fosterjorden nu.
Som ved sin bedste Ager
skal Landet staae i Flor,
hvor Jernet Furen drager
fra dette første Spor.

Mens Linien end gaaer øde
i Dal og over Hei,
ser Aanden i vort Møde
dog der en slagen Vei.
Ja, paa den vilde Bane
et Tog er faret hen:
Alt hvad vort Haab tør ane
har frydfuldt aabnet den.