Side:Reisebilleder og Digte.djvu/189

men som den Aand, hvis Navn der har,
er over Verden høi og klar,
og lader i sit Lys opgaae
Alt hvad vi her ved Aand forstaae,
saa skal og Templet for vor Sands
opsluge frit mod Himlens Glands,
og skinne for sin Menighed,
og skue paa hver Arne ned.

Saa reiser Herrens Hus sin Tind
til Vink for mangt et bøiet Sind,
og for de mange Blik, der let
vil bindes til en jordisk Plet,
saa stiger Kirken rolig, høi,
op over Stadens Færd og Støi,
og peger i det frie Rum
paa alle Tankers Hovedsum,
saa staaer den over Vang og Strand
og hilser hver en Vandringsmand,
der stunder til den nære By
og ser det Fredens Tegn i Sky,
hvorunder der er godt at boe
i Kjerlighed og Haab og Tro.

Vort Spir er reist med Lyst og Flid
i Aarets bedste Glædestid,
og lig en Væxt i Guds Natur
det steg i Skjønhed fra sin Mur.