Side:Reisebilleder og Digte.djvu/182

er Kunstens Flor det kosteligste Smykke;
naar den er kommet, krones Haabet bedst,
den slutter Vaaren som en Pintsefest
med ny Forjettelse om Folkets Lykke.

Thi inge Stormands- eller Fyrstegunst
haar aabnet Banen for vor unge Kunst;
af ydre Glimmer vil den Intet borge,
og ingen Skoleregels Ledebaand
har kunnet fængsle til en fremmed Aand
det Kunstnerblik, der aabnedes i Norge.

Hvad Norge priser høiest i sit Nu
er Mindets Glands, der staaer for Folkets Hu,
og Landets Adel i Naturens Billed;
men disse Goder, der saa mangen Gang
forkyndtes vidt i Tale og i Sang,
har Kunsten atter for vor Tanke stillet.

Vor Oldtids Kraft er ei et Minde blot;
thi Saga peger fra vort Ahneslot
paa Folkets Arner i de grønne Dale;
der groer det samme Liv fra Slægt til Slægt
som fordum gav en Kæmpeøxe Vægt
og lagde Malmen i den frie Tale.