Side:Reisebilleder og Digte.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
14


alle Linier og Former her saa smukt givne og ordnede, at der Intet kan være at tilføie og Intet at borttage.

Paa en Skovsti, hvor alskens Løvtræer hyppigt vexlede med Gran og Fyr, drog vi nu videre under de bratte Lier. Tilvenstre havde vi Heenfossens lange Fald, hvis skummende Hvirvler vi skimtede mellem Træerne paa de Steder, hvor Faldet ei var skjult af de mægtige Fjeldmure og Klippeblokke, der udmærke denne Strækning af Elven. Saaledes kom vi frem til Kullebund. Her gik vi atter i Baad og roede over mod den anden Side, hvor Bjergryggen skjermede for Solen. Vi havde kun gjort faa Aaretag i denne kjølige Skygge, da vi ved det nærmeste Nes saae den store Føringsbaad med vore tre ventende Damer.

Baadene i disse Egne have en eiendommelig, smuk Bygning og blive i det Hele omhyggeligt behandlede; de ere fladbundede, smalle og skarpstævnede, og vise i Hovedlinierne nogen Lighed med den grønlandske Kajak. Stavntræerne ere brede og have til Hold for Fanglinen et hult Snit udad, der giver dem en usædvanlig Form. Den vanskelige Forening af Støhed og Lethed synes godt truffet i denne Bygningsmaade, og de større Fartøier her afgive særdeles magelige Befordringsmidler. Vor Baad havde fem Par Aarer, hvormed den i det jevne Vandløb gled rask afsted mod Strømmen; kun paa enkelte Steder, hvor Elven var meget strid, gik vi i Land, medens Karlene med Liner og Stæn-