Denne siden er korrekturlest
Jeg drømte om en frodig Egn
med lyse Sommerskyer,
jeg vandrer nu bag Markens Hegn,
hvor Drømmen sig fornyer.
En Luftning over Agren gaaer,
der nys stod jevn og stille,
og Lærken flagrer op og slaaer
til samme Tid sin Trille.
Forresten er saa dyb en Fred
bredt ud paa disse Engen,
hvor gjennem Hegn og Vangeled
kun Forsenklynger trænge.
Hvor yndigt blaaner denne Luft,
hve hvide Skyer blandet
saa let som om af Markens Duft
det fine Slør var dannet.
