Denne siden er korrekturlest
Ingeborg i Fagerlien,
bedre Terne saae du ei.
Gik hun først paa Sæterstien
blev den snart en Alfarvei.
Bygdens unge Karleflok
drog tilsæters flittigt nok;
men hun saae, hun endsed Ingen
uden Gudmund Storebingen.
Det gik hen til ud paa Høsten
Sæterhytten stod forladt,
da blev Gudmund reiselysten,
og saa tog han Skræppen fat.
Men han drog paa Salg og Kjøb,
Gudmund fra sin Lykke løb.
Knud Labeit, hvis Fart var liden,
passede desbedre Tiden.
Saa kom Gudmund hjem forsilde;
thi hans Hjertenskjer var Brud,
tvungen, skjønt hun var sig ilde,
solgt for Sølv til rige Knud.
Gudmund sagde: „stands din Graad,
vent, der findes vel et Raad,
Raad for Uraad, om ei førend
du skal ind af Kirkedøren“.
