nogle Ord, som de Fremmedes Tolk og Tjener udlagde mig saaledes: Farvel du evig uforglemmelige Deilighed!“
Men hvor skjønt er ikke hele dette Vasdrag og hvor rigt paa Afvexling. Over Hofsfossen ser man atter et stille Vandløb, der er tæt omsluttet af ung og frodig Graneskov. Ligere et Kjern end en Strøm er Elvefaret her, og dets Bredder saa milde og rolige, som om de vare fredlyste af alle Naturmagter. Vor Baad gled let som en Fjer paa det luftklare Vand, hvis Bund af tæt og jevnt sammenføiede Stene lignede en Brolægning. Det hele Speil laae i Skygge. Kun over Skovkanten og mellem de ranke Stammer faldt et stærkt Sollys, der ogsaa hvilede paa mangen yndig Grønning, hvor Lunde af smækre Løvtræer vare opskudte blandt Granerne. Overalt var en varm Sommermiddags Ro udbredt, og denne indfredede Scene viste os kun en eneste Yttring af det bevægede Naturliv, nemlig de blaa Libeller og brogede Sommerfugle, der i store Sværme flagrede over Elvbredden.
Vi vare her inde i en af de Landskabsepisoder, hvor vort Fjeldlands phantasirige Aand synes i stille Selvforglemmelse at have efterdannet sydlige og mildere Egnes Naturbilleder. Saaledes mindede denne saa yndigt udstyrede Plet mig om et af Neckardalens Smaaparadiser, der er forekommet mig som Mønstret paa et sydtydsk idyllisk Landskab. Medens denne Lig-
