Side:Reisebilleder og Digte.djvu/133

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
129


ledes den ældgamle Skov, vi havde besøgt, stod i Forbindelse med Vasdraget, og hvorledes dens brugbare Tømmertræer, ved de Arbeider, der udførtes i Skilbreiens Leie, vel kunde føres frem til Udskibning. Saaledes skal Øxeklangen høres i den øde, overgroede Vildmark. Mangesteds, hvor Skovmørket nu ruger, vil der snart blive lyse Rydninger, og Menneskehaanden vil hurtigt nedfælde de udlevede Graner mellem de Ruiner, som Naturens egne forstyrrende og opløsende Kræfter langsomt har dannet. Jeg priser denne Bedrift, og ser i Tankerne Ungskoven opskudt af den frodige Dalgrund; men jeg er ogsaa glad ved at jeg har vandret i en nordisk Urskovs Dunkelheder og paa eengang følt det ensomme Naturlivs og den fjerne Forgangenheds Indtryk der.

Forstmændene havde nu naaet Maalet for deres Udfart. Det blev derfor aftalt, at vi den næste Dag skulde bryde op fra Sætren og drage østover gjennem de lavere Skovlier til Randsfjorden, for saa at benytte Dampskibet. Efter denne Beslutning, der blev taget under vort Aftensmaaltid, gik vi til Ro; og Hvilen kom nu saa sød og dyb over mig, at jeg bortsov de tidlige Morgentimer og laae døv for Mærits Lurspil. Henved Kl. sex var jeg dog med min Stuekammerat paa Tunet og hilsede atter en Sommerdag, der var ligesaa klar og smuk, som de foregaaende. Solen skinnede paa Lieutenantens lukkede Telt, og bag det i Gra-