gjennemstunget de prægtige Stammer med utallige sine Huller. En stor Del af de gamle Graner stode, som hist paa Myrstrækningen, med visne, forbitrede Toppe, og paa mangt et dygtigt Tømmertræ var det stride Lav ifærd med at fortrænge Baret: Hist og her viste sig, enkeltvis og i Grupper, nøgne Kæmpetræer, hos hvem det sidste Livstegn forlængst har været udslettet; de stode som hvide Gjenfærd i Skoven, ganske afskallede og ligesom skeletterede indtil de yderste Barkviste, og disse Skikkelser gjorde et eget sørgeligt Indtryk. Et hensmuldrende Bygverk virker ei saaledes; men i den Fornemmelse, som her greb os, følte vi pludselig vor Naturs Slægtskab med det Liv, hvis afsjelede Former traadte os imøde.
Det var mangesteds særdeles vanskeligt at trænge frem i denne vilde Skovtykning. Stierne vare ei at stole paa, og Grundens Beskaffenhed frembød allehaande Hindringer. Idelig spærredes Veien af sammenstyrtede Træer, hvis afbrudte Grene stode i Veiret, som spanske Ryttere, medens de oprevne Rødder dannede uformelige Bolverker, hvoraf igjen et Krat af alskens Planter og Buske var, opskudt. Undertiden, naar vi troede at have fast Grund under Fødderne, sank vi ned i de smuldrende Træhobe, hvis Former ganske var udslettede og skjulte under de tætte Mosdækker.
Vi søgte saa meget som muligt at holde os i Lien under Fjeldkanten; thi trods al den Møie, en Gang
