Side:Reisebilleder og Digte.djvu/116

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
112


hovde er et trigonometrisk Punkt, og øverst paa Høiden findes en forfalden Varde efter Landmaalingen. Man har her et overordentlig vidtstrakt Panorama, hvis Fjernheder, nu i det stærke Middagslys og under den rene Himmel, fremtraadte i tydelige Omrids. Mod Syd skuede vi henover Fjeldene, der omgive Sperilen, til Modums og Krogskovens Høider. Mod Vest hæver sig i kort Afstand Høgbjerget over skovbegroede Aaser. Derbag staae Muggedalens og Hedalens Fjeldmure, og over dem i sydvestligt Strøg, mellem Hallingdalens Tinder, vise sig Norefjelds Snevidder, og end fjernere lette Fortoninger af Thelemarksfjelde. Men prægtigst er Udsigten mod Nord og Nordvest; naar Blikket følger Retningen over Vikerkampen og Torpens mørke Skovmark, standser det først ved den mægtige Bjergryg, der i Øyer og Ringebo hæver sig over Lougens østlige Bred, og ser man opad i det Strøg, som Etnedalselven gjennemstrømmer, naaer man Udsigtens yderste Fjerne i en Kjede af blaanende Nuter og skinnende Snefjelde, blandt hvilke Svartdalspiggerne og Storhøpiggens sorte Kegler pege op. Kun mod Øst er Fjernsynet noget indskrænket. I ringe Frastand ser man Glimt af Randsfjorden og derover vise sig Skovhøiderne i Fluberg og Linier af Skreifjeldene.

Vort hele Selskab stod længe i uafbrudt Betragtning af disse Vidder. De kyndige Mænd søgte at