hovde er et trigonometrisk Punkt, og øverst paa Høiden findes en forfalden Varde efter Landmaalingen. Man har her et overordentlig vidtstrakt Panorama, hvis Fjernheder, nu i det stærke Middagslys og under den rene Himmel, fremtraadte i tydelige Omrids. Mod Syd skuede vi henover Fjeldene, der omgive Sperilen, til Modums og Krogskovens Høider. Mod Vest hæver sig i kort Afstand Høgbjerget over skovbegroede Aaser. Derbag staae Muggedalens og Hedalens Fjeldmure, og over dem i sydvestligt Strøg, mellem Hallingdalens Tinder, vise sig Norefjelds Snevidder, og end fjernere lette Fortoninger af Thelemarksfjelde. Men prægtigst er Udsigten mod Nord og Nordvest; naar Blikket følger Retningen over Vikerkampen og Torpens mørke Skovmark, standser det først ved den mægtige Bjergryg, der i Øyer og Ringebo hæver sig over Lougens østlige Bred, og ser man opad i det Strøg, som Etnedalselven gjennemstrømmer, naaer man Udsigtens yderste Fjerne i en Kjede af blaanende Nuter og skinnende Snefjelde, blandt hvilke Svartdalspiggerne og Storhøpiggens sorte Kegler pege op. Kun mod Øst er Fjernsynet noget indskrænket. I ringe Frastand ser man Glimt af Randsfjorden og derover vise sig Skovhøiderne i Fluberg og Linier af Skreifjeldene.
Vort hele Selskab stod længe i uafbrudt Betragtning af disse Vidder. De kyndige Mænd søgte at