Side:Reisebilleder og Digte.djvu/112

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
108


staaer at holde Flokken samlet; men du kan tænke, at det er vanskeligt i saadanne Vildmarker“.

„Hender det da, at Kvæg kommer bort her“?

„Ja vel hender det. Bjørnen gjør mest Skade, og det har truffet sig, at Kvæg er faldet i Braadyb. Der siges ogsaa, at saavel Folk som Fæ stundom blive bjergindtagne baade her og andensteds“.

„Kan du fortælle noget derom ? Det vilde være fornøieligt“.

„Jeg kan nok ikke; men jeg har tjent med en Valdersjente, som nu er i Vardal; hun samlede Folk om Kvelden med sine Historier, og jeg husker godt en af dem, som var saa vakker at høre, og som hun ofte maatte fortælle. Der var engang en Budeie, fortalte hun, paa en Sæter under Bjødalsfjeldet. I hendes Buskab fandtes der en sort, hvidblisset Ko, som de kaldte Stjerne; den vilde altid gaae ujetet og listede sig saa fort den kunde bort fra de Andre. Budeien havde hvergang den største Møie med at finde den igjen, og det nyttede tilsidst lidet, alt hvad hun lokkede. Saa fik hun en Jetergut til Hjelp, og en Dag passede han Buskaben, medens hun gik efter Stjerne. Da hun havde vandret en Stund over Myr og Fjeldrabber, hørte hun langt borte en Kobjelde, og fik den Tanke, at Stjerne havde slaaet sig til en fremmed Buskab. Saa gik hun efter Lyden, og kom ind paa Stier, hvor hun aldrig før havde været. Der var