Side:Reisebilleder og Digte.djvu/111

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
107


løbende Linier med let optrukne Tinder og Nuter. Saaledes viste sig nærmest den rundformede Hougskoll, dernest Valdershorn, og længere borte Treknattens Snetinder og Jevnlifjeldets buede Ryg. De hvide Skybanker over Skillingshovde vare nu splittede i enkelte Masser. En svag Østenvind drev dem afsted, og deres lange Skygger skred sagte hen over Skov og Fjeld.

Medens jeg betragtede denne vide Udsigt og nedtegnede dens Hovedlinier, var Antonette kommet ud. Hun ragede en Del nyslaaet Græs sammen, og da hun var færdig dermed, satte hun sig ved Siden af mig paa en Marksten og viste sig høilig forundret over min Smule Tegning. „Alt synes mig saa smukt her“, sagde jeg, „og du ser jeg vil hjelpe Erindringen til at bevare det“. „Nei, er her smukt“! udbrød hun leende, „frit og vidt er her, det sige alle, og Sætervolden er vakker nok; men her er hverken Ager eller rigtig Eng, og vi have langt til Folk“. „Synes du maaske her er altfor ensomt“. „Ja“, svarede hun, „her maa vel være ensomt; men jeg har saa meget at stelle med, at her aldrig bliver en sørgelig Stund. Værre synes det mig at gaae med Buskaben i Skoven“. .

„Mærit er nok af en anden Mening“.

„Ja, hun følger helst med Kreaturene. Hun frygter hverken Skadedyr eller Skrømt og hun for-