saae Skovbælterne sortne mere og mere, medens endnu Lysskjeret hvilede paa de golde Høider; men efterhaanden hengraanede Farvespillet der, og det var som om alle de skarpe Omrids bortaandedes af den kolde Luftning, der nu strøg hen over Fjeldet og brusede gjennem Skovmørket.
I Sæterstuen fandt jeg mine Reisefæller og Pigerne. Der brændte en dygtig Ild paa Arnestedet og den rummelige Stue viste sig lys og hyggelig. Der var høit under Spærreloftet, og ryddigt og ordentligt inden de fire Vægge. Paa brede Hylder var en vigtig Del af Sæterbrugets Produkter, Mysostene, opstillede. Tilvenstre af Indgangsdøren gik Bordet ud fra Væggen, og i Krogen ligeoverfor var to Senge anbragte, den ene over den anden.
Pigerne sade med deres Haandarbejde ved Gruen; thi Ole Ask havde afslaaet deres Tilbud om at hjelpe ham med Kogningen af Thevandet og Æggene til vor Aftensmad. De vare endnu tause og tilbageholdne og det lod til, at vort Besøg havde overrasket dem. „Saadanne Folk som I“, sagde den ene af dem, da Samtalen senere var nogenledes i Gang, „komme aldrig hid. Der fortælles kun at en Officer har været her for en Del Aar siden paa Laandmaaling“. Begge disse Piger vare unge og vakre, men iøvrigt meget forskjellige. Lurspillersken var brunladen og smekker, og af
