Side:Reisebilleder og Digte.djvu/10

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
6


og gjorde Reisen især for den Sags Skyld, begyndte her sine Undersøgelser; de betragtede Bolverker og Vandledninger og eftersaae Tømmerets Mærker, medens det sagte gled frem i Renden, som derpaa med tiltagende Helding førte det afsted mod Dybet.

Skjønt jeg allerede havde sat mig nogenledes ind i mine Reisefællers Anliggende og afvundet det en Interesse, der stemmede med denne Udfarts Retning og Øiemed, blev jeg dog snart fængslet af den hele Scene, der omgav mig. Paa de dirrende Brædder stod jeg midt i den vilde Tummel og fik det dobbelte Bad af Skumstøvet og af den rystede Luft. De prægtige, tindrende Styrtninger, Tømmerets Dands i Elveleiet, de arbeidende Verkers Indgriben i den ilende Vandmasse, Alt dette bragte mit Væsenet en uvant Bevægelse. Det hele Tankeliv strømmede ligesom hen og opløstes med disse Hvirvler; men denne Tilstand er forfriskende for en Sjel, der mellem Bylivets matte Indtryk længe har tørstet efter en saadan brusende Drik.

I nogle Øieblik var jeg fuldkommen henreven af dette Optrin, men efterhaanden udsondrede sig de enkelte Partier med større eller mindre Fordring paa min Opmærksomhed. Og en ganske egen Forestillingsrække dannede sig nu. Blandt de mange Fald i denne vide Fjeldaabning, gjenkjendte jeg flere fra Malerier, hvori de som skjønne Motiver vare indbragte i andre Na-