Der gøres lidet eller intet for a hemme Frugtbarheden hos Individer, der
ikke egner sig til at forplante Slægten. Baade Stat og Kommune forsynder sig
her mod Naturlovene. Det er paa tide, at der raabes et Varsko. Et Varsko
mindre rettet mod indbyrdes Giftermaal mellem Aandssvage som mod, at disse
spredes udover Bygderne og blander sig med den normale Befolkning.
Paa den anden Side gjør vort moderne Samfund det vanskeligere og vanskeligere at stifte Familie for de Individer, hvis Ansvarsfølelse er størst og som der for er de mest skikkede til at overtage Forplantningen og sørge for den næste Generations Udvikling og Opdragelse.
Hertil kommer, at vore sociale Bestræbelser direkte modarbeider det Maal, som vi daglig fortæller vore Medborgere, at vi for deres Skyld ønsker at naa. Vi gør ved Bekjæmpelsen af Samfundsonderne stort set det modsatte af det vi burde gjøre.
Eller er det ikke saaledes, at der fra Stat og Kommune har været averteret efter Bestyrere, Forvaltere o. s. v., o. s. v. med Tilføjelse, at de maa være børne løse? (Den tomme Vugges Politik.)
Eller er det ikke saa, at Staten lader et stort Antal begavede og talentfulde, men fattige unge Mænd og Kvinder konkurrere om et Stipendium paa 1000 à 2000 Kr. en Gang for alle, medens det aandssvage Individ faar et Stipendium i 8 à 10 Aar hvert Aar indtil forplantningsdygtig Alder?
Er det ikke saa, at der nu er gjort hvad gjøres kan for den ugifte Kvinde, medens intet — praktisk talt intet er gjort for den Kvinde, som Landets Fremtid er afhængig af, nemlig det nulevende Barns og det vordende Barns Moder.
Og er det ikke saaledes, at de fleste driver ind i Giftermaalet som de driver ind i Livet. Ingen biologisk Veiledning, ingen biologisk Undervisning, ingen biologisk Selektion ved dette det vigtigste Skridt paa den menneskelige Løbebane.
Er det ikke saa, at der er lagt alle mulige Hindringer i Veien for Familiedannelsen: Opsigelse af børnerige Familier fra Lejlighederne. Stigende Fordringer til Barnets Opdragelse, Uddannelse og Klædedragt.
Og er det ikke saa, at man har antaget en Samfundspolitik som affolker Bygderne og driver den initiativrigeste Ungdom mod Byen, hvor Ødelæggelse af denne (hjemløse) Ungdom er sat i System.
Og er det ikke saa, at vore Byer fremdeles mangler de (kommunale) lyse, luftige, venlige Forlystelsessteder, fri for Brændevin og Gadepiger, hvor Ungdom ogsaa fra Landet kan mødes og for en billig Penge faa god og munter Underholdning mens Landlivet mangler netop offentlig Underholdning i stor Stil, som kunde virke decentraliserende og derved styrke Folkemoralen, Folkeopdragelsen og Folkehelsen.
Vil vi være ærlige, maa vi nok indrømme at vi gør meget, som netop forkludrer det Maal, som vi daglig i Aviser og Tidsskrifter for tæller Folket, at vi har sat os. Vil vi være ærlige, maa vi indrømme, at de rensende Naturprocesser
