Denne siden er korrekturlest
V.
Du digterparr, hvis tvillingstjerne straaler
Lig Dioskurers i vor folkevaar,
Hvis ære fædrelandets egen maaler
Og vokser højere fra aar til aar, —
Det er just ei for eders skyld, jeg slaar, —
Lidt hæs sonette-klingklang visst I taaler;
Jert digterslott paa faste støtter staar
Og rokkes ei ved larmen fra en skraaler.
Det er min egen stue, jeg vill værge,
Det er vor ungdoms haabefulde rede,
Jeg vill mod vissenpindes fingre frede.
Den skall pedanters skolestøv ei hærge, —
I faldne stormænds dragt ei børn sig klæde
For fremskridts høje sag at holde nede.
