Denne siden er korrekturlest
I.
Giv agt, poeter, eders tid er kommen,
Nu skall I styrtes fra jer storheds tind!
En ny apostel nyss har slaat paa trommen
Og revet os fra øjet blindheds bind.
I længe nok har flydt paa lovords-flommen
Fra folk, hvis mening kun er dunst og vind;
Nu skall det haspes opp, det falske spind,
Og eders værd sin prøve staa for dommen.
Da skal I se, jert ry er hult igrunden:
Den krans, I om jer tinding bær, den har I
Av tidens skøre straa kun faaet bunden.
Jer digtnings kurs staar ikke mer al pari;
Naar smagen skifter, er dens glans forsvunden; --
Saa spaar ialfald ― Theodor Caspari!
