Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/96

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Fremstilling, skal jeg her gjengive dens Begyndelse i forkortet Uddrag.

Leinsterkongen Maelmordha førte engang tre Mastetræer af Furu til Brians Kongsgaard i Kincora som Hædersgave og som Tegn paa Underkastelse. En Trætte opstod, da de skulde opover et myrlændt Fjæld, og Kongen selv tog Haand i med ved det ene Mastetræ. Han havde en Silkekjortel paa, som Brian tidligere havde givet ham. Den var kantet med en Guldbord og havde Sølvknapper. Da brast en af Knapperne ved Anstrængelsen. Efterat de var komne til Kinkora, tog Kongen ak sin Kjortel, og den blev bragt til hans Søster Gormlaith, Brians Hustru, for at hun skulde sy Sølvknappen i. Men Dronningen kastede Kjortelen paa Ilden og begyndte at ægge sin Broder, for det tyktes hende ilde, at han skulde tjene og lade sig kue og betale Skat, som hans Fader og Farfader aldrig havde villet betale. Og hun sagde, at Brians Søn vilde kræve det samme af Maelmordhas Søn.

Hvor minder ikke her det hele Optrin om de islandske Sagaer: den omhyggelige Skildring af Klædedragten. Ved denne er at fremhæve, at det norske Ord Knap er brugt i den irske Fremstilling. Det er en Kvindes æggende Ord, der, som saa ofte i de islandske Sagaer, fremkalder Stridens Udbrud. Ogsaa her, som ofte hos Islændingerne, finder vi, at Blodets Baand binder stærkere end Ægteskabets Baand.

Den Virksomhed med at optegne historiske Begivenheder eller den Sagaskrivning, som jeg har søgt at paavise hos Nordboerne i Dublin, tilbører Aarene nærmest efter 1014. Dette er jo længe, før en lignende Virksomhed