vil have Seier, saa maa han kjøbe Seieren med sit eget og sine Mænds Fald. Og dette sandes. Thi da Sigurd Orknøjarl og hans Mænd falder, falder ogsaa deres Hovedmodstander, Kong Brian.
Vi har her Forestillingen om et overnaturligt Væsen, som altid følger Jarlen, som svæver usynligt over ham i Kampen og som taler varslende Ord til ham i hans sidste Stund. Det betydningsfulde Udtryk til hvilket den dybere Mening af de varslende Ord er knyttet, nemlig Dumazbakke er irsk, ikke norsk. Dette staar i Forbindelse med den Omstændighed, at Mærket, til hvilket Forjættelsen og Forbandelsen var knyttet, var arbeidet af Sigurd Jarls tryllekyndige Moder Edna, som var en irsk Kongedatter.
Det er derfor klart, at det nævnte Sagnmotiv ikke kan være opstaaet blandt Islændinger, men maa være opstaaet i Vesten blandt Nordmænd, som forstod Irsk.
Det irske Ord duma en Gravhaug blev paa denne Tid udtalt duva med v, men det blev af Irerne skrevet duma med m. Derfor maa det nævnte Sagnmotiv i Torsteins Saga gjennem flere Mellemled være hentet fra en af en Nordmand i Dublin nedskreven Fortælling.
Spor af en i Dublin paa Norsk nedskreven Fortælling om Brian-Slaget, som har været beslægtet med Fremstillingen i det irske Skrift Cogadh Gaedhel, finder vi i den islandske Njaals-Sagas Afsnit om Brian og Brian-Slaget.
Endelig er Fremstillingen i en norsk Fortælling om Brian-Slaget, som har været forfattet i Dublin, bleven efterlignet i Fortællingen om Braavalla-Slaget, saaledes som i en anden Forbindelse vil søge at gjøre det sandsynligt. Og den norske Fortælling om Brian-Slaget, som
