Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/88

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

med Maelsechlainn. Zimmer har søgt at vise, at irske Digtere ved Aar 1000 for Betaling digtede irske Digte for Nordboerne i Dublin.

Paa denne Tid maa derfor Medlemmerne af den norske Kongekamilie i Dublin og deres Nærmeste Omgivelser have forstaaet irsk Sprog.

Særlig stod Dublinkongerne i et nært Forhold til Leinster. Sigtryggs Morbroder Maelmordha, Konge af Leinster, havde støttet ham fra tidlig og faldt paa Sigtryggs Side i Clontarf-Slaget.

Nordmændene i Irland havde i saa overveiende Grad Lyst til Kamp, Kjøbfærd og Sjøreiser, at vistnok meget faa at dem endnu i Begyndelsen af det 11te Aarhundred var Geistlige.

Men paa den anden Side er det sandsynligt, at Dublinkongernes Forbindelser med geistlige Stiftelser samt Paavrikninger fra kristne Irer og Engelskmænd havde givet Anledning til, at ialfald enkelte Nordboer fra Dublin og fra andre Stæder i Irland allerede dengang var blevne Geistlige, havde lært at Iæse og skrive latinske Bogstaver og at sysle med boglig Virksomhed.

Geistlige Stfltelser fandtes fra gammel Tid af i Dublins umiddelbare Nærhed. I et Digt, som er forfattet umiddelbart efter Clontarf-Slaget, omtaler den irske Digter Mac Liag Dublin som en Kristen Stad, thi kan siger: «O Mænd af Dublin, Klokkernes Stad, mellem Abbeder og Biskopper». Her maa menes Abbeder og Biskopper, som hørte til den irske Kirke. Zimmer henfører til Tiden ved Aar 1000 en irsk Meddelelse, som omtaler Stræder med Nordboer ved den geistlige Skole i Cell Belaigh i Leinster vest for Dublin.