Nordmand i Dublin om Clontarf-Slaget paa nordisk Sprog nedskrevne Fortælling og en irsk af en Leinstermand forfattet Fortælling om samme Begivenhed. Da nu historisk Forfatterskab paa Irsk var ældgammelt i Irland, medens Nordmændene i Dublin ikke vel kan have begyndt med saadan Virksomhed før i Begyndelsen af 11te Aarhundred, saa maa vi slutte, at naar en Nordmand kort efter Clontarf-Slaget nedskrev om dette en Beretning, som ialfald paa ét Punkt stemte overens med en Leinstermands Beretning, saa har denne Nordbo skrevet ialfald tildels efter irske Forbilleder, og irske Forfattere maa ialfald tildels have været hans Læremestre.
Dette stemmer meget vel overens med de almindelige historiske Forhold. Ved den oversigt over disse, som jeg i det følgende skal give, har jeg havt stor Hjælp af en Afhandling om nordisk Sprog og Nationalitet i Irland af min Søn Dr. Alexander Bugge, trykt i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed.
Fra Midten af 10de Aarhundred optræder det norske Kongedømme i Dublin mer og mer som en irsk legitim Stat, i Forbund snart med et, snart med et andet af de irske Kongeriger. Ægteskabelige Forbindelser mellem den nordiske Kongefamilie i Dublin og irske Kongefamilier bliver fra denne Tid af sædvanlige. Gormlaith, en Kongedatter fra Lemster, er tre Gange gift: med den norske Konge Olav Kvaaran i Dublin, med den irske Overkonge Maelsechlainn og med Dalcassiernes Konge Brian. Hun fødte Olav Sønnen Sitric eller Sigtrygg Silkeskjæg, som blev gift med sin Stedfader Brians Datter, hvis Moder ikke var Gormlaith. Olav Kvaaran havde en Datter Maelmaire, som blev gift
