Sted, hvor den irske Forfatter beraaber sig paa Nordboerne, nemlig i Ordene «Nordboernes og Leinstermændenes Historikere bevidner», saa er der al Grund til at tro, at den irske Forfatter ogsaa, hvor han beraaber sig paa Nordboernes Udsagn om det, som saaes fra Dublins Volde, kjender dette Udsagn fra samme nordiske Historiker. I den paa Norsk nedskrevne Sagafortælling om Clontarf-Slaget var altsaa, mener jeg, nævnt denne lagttagelse, som nordiske Mænd og Kvinder, der fra Dublins Volde fulgte Slaget, havde gjort. Men dette fører os videre.
I det Kapitel, som fortæller om Murchads heltemodige Kamp, heder det til Slutning, at det for Dublins Folk, som betragtede Kampen fra Voldene, saa ud, som naar Høstfolk slaar en Havremark. Og Amlaibs Søn (d. e. Kong Sigtrygg Silkeskjæg Olav Kvaarans Søn), som var ved Brystværnet paa sit Vagttaarn og saa paa Kampen, ytrede: «Vel høster Nordboerne Marken; mangt et Neg kaster de til Side.» «Ved Kvæld skal Udfaldet sandes,» sagde Amlaibs Hustru, som var Brians Datter.
Der kan ikke være nogen Tvivl om, at disse lagttagelser og Ord af dem, som var paa Dublins Volde, er øste af samme Kilde som den før nævnte lagttagelse fra Dublins Volde; altsaa er ogsaa her, tror jeg, en norsk Saga om Brian og Brian-Slaget det irske Skrifts Kilde.
Nu maa jeg fremhæved, at de sidstnævnte Iagttagelser fra Voldene gjøres ved Betragtningen at den Kamp, som samler sig om Murchad og hans Mænd. Men dette er den Kamp, ved hvilken den irske Forfatter ligefrem beraaber sig paa Nordboernes Historikere. Vi ser saaledes, at Argumenter hentede fra to forskjellige Sider her fører til samme Resultat.
