Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/78

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

lige Irland, saa at endog Maelsaechlainn maatte gaa i Forbund med ham og anerkjende hans Overmagt.

Brian var ved Aar 1000 ubestridt Irlands mægtigste Konge. Han sendte endog udenfor Irland en Flaade, som hævede Skat i Wales og i Skotland.

I 15 Aar skal Brian have levet i Fred.

Freden i Irland brydes af Leinsterkongen Maelmordha 1012. Hans Søster Gormlaith, som var gift med Brian, æggede ham til ikke længer at anerkjende denne som Overherre. Maelmordhas Vrede blev vakt. Han samlede de med Brian misfornøiede Stammer, og de begyndte Fiendtligheder mod hans Forbundsfæller. Dette fører til nye Plyndretog og Kampe. Brian forbereder et Tog mod Dublin. Den nordiske Konge i Dublin ruster sig paa sin Side længe og søger Hjælp hos Nordboerne rundt om i Vesten. Det kom til et Slag Langfredag 1014 paa Clontarf-Sletten ved Dublin. Dette Slag fremstilles baade i irske og i nordiske Skrifter som det blodigste Slag, der er holdt i Irland, siden Nordboernes Komme til Øen.

Brian havde især Mænd fra Munster og Connaught. Hans Rival Maelsechlainn, Konge af Meath indtog med sine en afventende Holdning, og først da Slaget gik Nordboerne imod, greb han ind og fuldendte deres Nederlag. Med Nordboerne var Leinstermændende forenede. Kong Sigtrygg i Dublin havde faaet Hjælp fra alle nordiske Nybygder i Vesten. Brian faldt i Slaget tilligemed sin heltemodige Søn Murchad og sin Sønnesøn Tordelbach, men Brians Mænd og Forbundsfæller seirede. Den største Del af Nordboerne blev nedhugget eller druknede. Paa deres Side faldt Orknøjarlen Sigurd og Leinsterkongen Maelmordha.