Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/73

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
Nordboerne i Irland.

Det er først i Vikingetiden, vi lærer de nordiske Folks Udvikling paa den aandelige Kulturs Omraade at kjende ikke blot i enkelte spredte Drag, men saa fyldig, at vi kan danne os en Forestilling om det pulserende Liv i dets Helhed.

Udviklingen foregaar paa denne Tid ikke under Afstængning fra det øvrige Europa, men er for en væsentlig Del bestemt ved Nordboernes Forbindelser med kristne Kulturfolk udenfor Norden. Med flere af disse Kulturfolk kommer Nordboerne i Vikingetiden i mangesidigere umiddelbar Forbindelse, og fra dem strømmer da nye Fortællinger, Tanker og Forestillinger Nordboerne imøde. Vi kan iagttage, hvorledes Nordboerne da optager meget, som strømmer dem imøde, med villigt Øre og Sind, omskaber det med selvstændig Opfatning og med frugtbar Fantasi, saa at Nordboernes hele Aandsverden fra nu af bliver rigere og dybere.

De fremmede Forbindelser var i Vikingetiden for de forskjellige nordiske Stammer noget forskjellige. Sven-