Den Del at Kolmaarden, som hører til Østergotland, er
i Vest for Bunden af Braaviken og paa Nordsiden af den
indre Del af denne, i Braabo härad og i Lösings härad. Her
er det altsaa, at Ring ifølge Saga-Brudstykket opstiller sin Hær.
Der er her ikke Tale om et virkeligt Slag, men om et Slag, som alene tilhører en Digters Fantasi.
At Digteren har, ligesom Saga-Brudstykket, tænkt sig, at Rings Hær blev opstillet mellem Kolmaarden og Braaviken, godtgjøres ved Forholdene i Clontarf-Slaget, som gjenspeiles i Braavalla-Digtningen. Thi i Clontarf-Slaget er Nordboernes Hær opstillet ved Skovranden paa Nordsiden af Dublin-Vigen.
I Saga-Brudstykket heder det, at den ene Fløi af Rings Hær naaede til den Elv, som hed uata, og den anden ned til Braaviken. uata har Peringskiøld forandret til uara, og dette har man forstaaet om Vara-ån paa Vikbolandet. Men med urette. Thi bortseet fra det at Vara ingen Hjemmel har i det gamle Haandskrift, saa har Kamppladsen, som sagt, af Saga-Brudstykkets Forfatter været tænkt under Kolmaarden mellem denne og Braaviken.
uata kan overensstemmende med gammel Skrivemaade hos Irlændere og Angelsakser betegne Vað-á af vað, et Vadested. Jeg formoder, at dette Navn er bibeholdt fra en nordisk Fortælling om Clontartf-Slaget. I dette Slag blev Nordboernes og Leinstermændenes Skarer mod Slutningen af Slaget forfulgte og nedhuggede af Irlændere under Maelsechlainn ligetil Dublin.
Dubhlinn, d. e. Svart pollen, er egentlig Navn paa den Del af Elven Liffey, paa begge Sider af hvilken Staden er anlagt.
Staden hed på Irsk Ath-Cliath d.e. Vidjekvadet.
