Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/68

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

fra Forbjærget Howth (d. e. Hoved) i Øst til Liffeys Munding i Vest. Denne Slette hørte til Brega. Vistnok siges Clontarf-Slaget i de irske Aarbøger aldrig at have staaet paa Brega-Sletten. Der nævnes mere specielle Navne. Men i de fire Mestres Aarbøger nævnes lige forud for Clontarf-Slaget og under samme Aar som dette, at Nordboerne og Leinstermændene førte en Hær ind i Brega og at de bortførte mange Fanger og en talløs Mængde Fæ.

Jeg formoder saaledes, at den norske i Dublin forfattede Fortælling om Brian, som har paavirket Digtningen om Braavalla-Slaget, har nævnt Braavold, d. e. Brega-Sletten, som det Sted, hvor Brian-Slaget stod eller hvor et Hærjetog, som gik umiddelbart forud for dette, fandt Sted. Fra denne Fortælling blev paa Grund af Lydligheden Navnet overført til en Slette ved Braaviken, hvortil Slaget mellem Harald Hildetand og Ring blev henlagt.

Lydligheden mellem Navnene har dog ingenlunde været den eneste Grund til at det Slag, hvori Hildetand faldt, blev henlagt til Øst-Sverige. Sagnet om Harald Hildetand har vistnok fra ældgammel Tid af været sat i Forbindelse med Sverige. Ved Valget af Kamppladsen kan Navnet Ringstad i Östra Eneby socken, Braabo härad (allerede nævnt 1316) have virket med, idet man knyttede dette til Hildetands Modstander Ring.

Forbindelsen mellem det Sted, til hvilket Brian-Slaget er henlagt, og Stedet for Harald Hildetands Fald vil tydeligere vise sig ved nærmere Betragtning af Fortællingen i Sagabrudstykket og hos Saxo Grammaticus.

Der er allerede i den almindelige Situation en bestemt Lighed mellem Brian-Slaget og Braavalla-Slaget.