Northumberlands Aam og Ella i det første af de Vers, som opregner Hildetands Krigere, og ved at lade Ella blive dræbt i Slaget af Starkad hentyder til Haardraade, som nu 200 Aar efter Ellas Fald stævner mod York for at erobre denne Stad.
Efter at Spørgsmaalet om Braavalla-Kvædets Forfattelsestid er besvaret, skal jeg søge nærmere at belyse Spørgsmaalet om Digtets Forfatter, om hans Hjem, Forhold og Forudsætninger.
Vi har allerede seet, at han maa være enten en Nordmand eller en Islænding. Hvis han har været Islænding, saa har han digtet med norske Forhold og norske Tendenser for Øie.
Digteren kjender islandsk Tradition, saa at det maa være en bevidst Fiktion, naar han lader islandske Skalde deltage i et Slag i førhistorisk Tid.
At han kjender islandsk Tradition, fremgaar bl.a. deraf, at han nævner Alv den egdske, en Landnaamsmand fra Agder, som ikke kunde have dette Tilnavn i sin Hjemstavn. Naar Braavalla-Kvædets Digter som islandske Skalde opfører Brage og Ravnkell og kalder dem Fæller, saa maa han af Islændinger have hørt Vers, som tillagdes Brage gamle, og særlig det Vers, hvori Ravnketil tiltales.
Jeg har allerede nævnt, at Kvædet er digtet paa Harald Haardraades Englandstog i Kongens Hird.
Kvædet viser et Kjendskab til Kongens Reiser og Bedrifter i fjærne Lande, som kun den kunde have, der selv havde været i Kongens Hird.
Da vi véd, at Kong Harald oftere enten selv fortalte om sine Reiser eller lod fortælle derom, kommer vi ved flere Navne i Braavalla-Kvædet til at tænke paa Harald
