sig Tiden med Skaldskab eller med Fortælling af gamle Sagn.
Jeg finder det derfor sandsynligst, at Braavalla-Kvædet er blevet digtet paa Kong Harald Sigurdssøns Flaade og paa hans Skib, da Flaaden seilede langs Skotlands Østkyst, snarest i Tiden omkring den 6te til 10de September 1066.
Jessen har sagt, at Braavalla-Slaget ikke vedkommer Historien, og saaledes forstaaet, som han forstod denne Paastand, er den sand. Men i en anden Forstand er Braavalla-Kvædet, hvis min Tidsbestemmelse er rigtig, et historisk Digt som kun faa Digte paa vort gamle Sprog.
Jeg ved intet norrønt Digt, som er blevet til paa et saa betydningsfuldt Tidspunkt.
Braavalla-Kvædet med dets Opregning af Kjæmperne i Slaget blev, tænker jeg mig, første Gang fremsagt for Harald Sigurdssøns Krigere, da de i den nærmeste Fremtid skulde udkjæmpe en Folkekamp om Englands Rige. Digteren vilde mane frem den gamle Folkekamp paa Braavolden som et Forbillede; ligesom Sigurd Ring med sine norske Krigere seirede paa Braavolden, saaledes skulde Harald Sigurdssøn blive Seierherre paa den engelske Kampplads.
Men Braavalla-Kvædet blev Forvarslet for en anden Udgang af Kampen. Faa Uger, efterat Digtet første Gang havde været kvædet i den norske Konges Hird, stod Slaget ved Standford-Bro, hvori Harald Sigurdssøn faldt. Inden en Maaned var henleden, var Seierherren i dette Slag selv falden, og før Aaret Udgang var Viljam af Normandi kronet til Englands Konge. Englands Historie blev da for al Fremtid ført ind paa nye Baner.
