Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/57

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

men etter at Nordboerne fra Irland var komne til Harald Haardraade.

Slaget ved Stanford-Bro, hvori Harald faldt, stod den 25de September 1066. Den 24de kapitulerede York. Den 20de seirede Harald ved Fulford nær ved York. Omkring 10de September forenede Tosti sig med ham ved Tyneflodens Munding. Det kan da ikke have været senere end i Begyndelsen af September, at Harald fra Sognefjorden kom seilende over til Shetlandsøerne. Efter et ganske kort Ophold her drog han til Orknøerne. Paa Orknøerne maa det have været, at Nordboer fra Irland vel ogsaa fra Suderøerne stødte til ham. Sammen med dem og med Orknøjarlerne Paal og Erlend seilede han saa sydover langs Skotlands Østkyst til Northumberland.

Det Braavalla-Kvæde, som Saxo og Sagabrudstykket nærmest forudsætter, er altsaa efter min Formodning forfattet i første Halvdel af September 1066.

Men vi kan med Sandsynlighed bestemme Tiden endnu nærmere. Først maa de blandt irsktalende Mænd hjemmehørende Nordmænd meddele Brians Saga eller den deraf paavirkede ældre form af Braavalla-Digtningen; derefter digtes vort Braavalla-Kvæde.

Baade under Opholdet paa Orknøerne og efter Mødet med Tosti maa Kongen og hans Nærmeste have havt det saa travlt med Krigen, at vi ikke da øiner nogen rimelig Tid til Kvædets Tilblivelse.

Derimod tør vi tro, at der var Tid og Oplagthed til Digtning, dengang Flaaden seilede langs Skotlands Østkyst til Northumberiand. Der fortælles jo, at Kong Harald og hans Mænd ellers, naar de seilede langs Kysten, kortede