kjendte Form. Allerede Digtet Hyndluljóð synes at have kjendt et Sagn om, at Hildetand var viet til Odin, da det betegner ham og flere Mænd, der staar i Forbindelse med ham, som goðum signaðir, signede ved et helligt Tegn (egentlig ved signum, Korsets hellige Tegn) viede til Guderne. Men vi kan ikke bestemme, hvorledes dette var udført i det Sagn, som Forfatteren af Hyndluljóð kjendte.
Den Paavirkning fra Brian-Slagets Handling paa Braavalla-Slaget, som jeg har paavist, gjælder den anden af de to Handlinger, som vi kan adskille i Braavalla-Slaget, nemlig Odins Svig, Hildetands Fald og Begravelse. Jeg formoder nu, at Paavirkningen fra Brian-Slaget er ældre end det Braavalla-Kvæde, som Saxo og Sagabrudstykkets Forfatter har kjendt eller kvædet med Hentydninger til Harald Haardraades Liv. Dette Kvædes Forfatter har efter min Formodning benyttet en tidligere Braavalla-Digtning, hvori Odins-Handlingen var bleven udført under Paavirkning fra en nordisk Fortælling om Brian-Slaget.
Dog kan vi ikke alene ved Brians og Harald Hildetands Fald spore Forbindelse mellom Brian-Slaget og Braavalla-Slaget. Der er ogsaa andre Berøringspunkter, af hvilke jeg som Eksempel her skal nævne et eneste:
Blandt Svenskerne i Rings Hær nævnes Alv og Folke Alreks Sønner. Da de er Guden Frøys Ætlinger og nævnes sammen med Yngve, er det klart, at de har sit Forbillede i de fra Ynglinga Saga kjendte Ynglingekonger Yngve og Alv Alreks Sønner. Men Saxo kalder dem Elriks Sønner. Denne Navneform og Fortællingen om deres Fald i Braavalla-Slaget viser, at de har Tilknytning ogsaa til en anden Side.
