Ifølge Njaals Saga dyrkede Broder hedenske Vætter.
Før Slaget drømte han en Drøm om, at Ravne med Næb
og Kløer af Jærn angreb ham. Den Drøm varslede om,
at de Djævle, som han troede paa, skulde slæbe ham til
Helvedes Kvaler. Odin, Ravneguden opfattedes i den
kristne Middelalder som en Djævel.
Broder var den mest tryllekyndige af alle Mennesker. Odin fremstilles af Vikingetidens kristne Mænd som Troldmand fremfor nogen anden.
Broder havde en Rustning, som Jærn ikke bed paa. Odin kunde ved Galdrer volde, at hans Fienders Sværde ikke bed i Kampen. Broder var stor og stærk; hans sorte Haar var saa langt, at han stak det under sit Bælte. Odin tænkes som en stor høi Mand. Naar han kaldes «Hestehaargrane», saa har man forestillet sig hans Haar som langt og nedhængende.
I Braavalla-Slaget hjælper Brune Sigurd Ring til at seire, og han sviger Harald, uagtet han tidligere har hjulpet ham. Broder havde tidligere været Kristen, som Brian, og han havde været viet til Messedegn; men han havde siden aflagt sin kristne Tro og bekjæmpede nu som Gudniding de Kristne.
Ved Omtydningen har Braavalla-Kvædets Digter af Broders Navn i Brúni beholdt Br i Fremlyden.
Straks før Brian blev dræbt, var der kun en af hans Mænd hos ham. Denne kaldes i et irsk Haandskrift hans Hestedreng. Han byder denne sin Tjener at følge Slagets Gang og at bringe ham Underretning derom. Tre Gange kommer Tjeneren tilbage til Brian. Sidste Gang melder han, at Murchards, Brians Søns, Mærke er faldt. Da
