Da Braavalla-Slaget stod, var Harald Hildetand saa
gammel, at han ikke Iængere kunde gaa. Han pleiede at
ligge tilsengs. Under Slaget sad han i en Vogn og deltog
fra først af ikke i Kampen; men da han ser sine Mænd
falde, reiser han sig paa Knæ op i Vognen, tager et kort
Sværd i hver Haand hugger til begge Sider og fælder
mange Mænd. Brian deltager ikke i Kampen, men knæler
under Slaget i et Telt paa en Pude. Da Broder, som
bliver hans Banemand, nærmer sig med Stridsøksen i
Haanden, reiser Brian sig op, drager sit Sværd, hugger til
ham og dræber en af de Mænd, som er med Broder.
Harald Hildetand dræbes i Slaget at Brune, som i Virkeligheden er Odin.
Der har visselig været et Forhold mellem Harald og Odin, førend Clontarf-Slagets Gjenspeiling i Braavalla-Slaget fandt Sted. Allerede i Digtet Hyndluljóð antydes det, at Harald Hildetand var viet til Odin. Det Motiv, at Odin giver en Konge Seier ved at lære ham at fylke Svinfylking, findes i andre ældre Sagn. Og naar Odin mod Harald, hvem han før har hjulpet, viser sig fiendtlig i hans sidste Kamp, saa er dette analogt med Odins Optræden mod Sigmund i Volsunge-Sagnet, som kar faaet sin nordiske Form i Britannien. Ligeledes finder vi Odin ogsaa i andre Sagn i en menneskelig Raadgivers Ham. Men medens Sagnet om Odin som Brune i Braavalla-Slaget saaledes paa den ene Side staar i Forbindelse med flere andre nordiske Heltesagn, hvori Odin optræder, forekommer det mig paa den anden Side tydeligt, at Brune som Hildetands Drabsmand er en mystisk Omtydning at den historiske Broder, som dræber Brian.
