skjelne mellem de Momenter, som har fremkaldt Paavirkningen, og de, hvori denne viser sig.
I begge Fortællinger er det en gammel og en ung Konge, som holder Slag med hinanden, og den gamle Konge, som hidtil har været seiersæl, falder i Slaget. Brian-Slaget er i Torsteins Saga og i Valkyrjernes Vævsang i Njaals Saga opfattet som en Seier for Sigtrygg Silkeskjæg, ligesom Sigurd Ring seirede i Braavalla-Slaget.
I begge Slag er de to Hovedmodstandere i Familiforhold til hinanden. Harald Hildetand havde paa sine gamle Dage sat sin Frænde Ring, som opholdt sig hos ham, til at styre Sverige og Vestergøtland. Efterat Brian tidligere havde forjaget Sigtrygg fra Dublin, var denne kommen til Brians Hus og havde underkastet sig ham, og Brian havde givet ham Fæstningen tilbage. Der omtales ikke nogen Krigerdaad i Slaget, hverken af Sigurd Ring eller af Sigtrygg Silkeskjæg.
Harald Hldetand var viet til Odin; Njaals Saga viser, at Brian efter sin Død tildels blev holdt for en hellig Mand.
Harald Hildetand havde, som Brian, i sin Ungdom været meget krigersk, begge havde undertvunget mange Konger og erobret mange Landskaber. Begge var gode og gavmilde. Harald Hitdetand var Danmarks Stolkonge, Brian kaldes Erins Overkonge. Efter mange og lange Krige havde begge længe levet i Fred, Harald i 50 Aar, Brian i 15 Aar. Tallene vokser i Digtningen.
I Braavalla-Slaget fælder Harald Hildetand, ligesom Brian i Clontarf-Slaget, ingen fiendtlig Kriger førend umiddelbart før sin Død.
