Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/46

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Slag, hvori der kunde tælles saa mange og saa dygtige Mænd. Og de irske Aarbøger fra Loch Cé siger om Clontarf-Slaget: De mest udvalgte kjække Mænd og Helte var komne der.

Forfatteren af det irske Skrift Cogadh Gaedhel bruger, for at anskueliggjøre, hvor heftigt Anfaldet af Brians Mænd i Clontarf-Slaget paa Nordboerne var, en Række Billeder, det ene mer overdrevent end det andet: Jeg kunde, heder det her, sammenligne det med, at Firmamentet havde kastet en tindrende Skur af flammende Stjærner over Jordens Overflade, eller med det forfærdelige ildslyngende Drøn fra Skyerne og Himmellegemerne, som af Vindene drives ud af sine Baner og knuses mod hverandre . . . Eller med Brølet af de fire modsatte Vinde, som bryder frem paa én Gang fra de forskjellige Himmelhjørner. Eller med den rædsomme Dommens Dag, som skal komme for at bringe Forvirring og nedbryde de fire Elementers Enhed, for at ryste og knuse den faste Verden.

Og Saxo Grammaticus siger om Kampens Begyndels i Braavalla-Slaget: Man skulde tro, at Himmelen pludselig faldt ned paa Jorden, at Skove og Sletter sank i Afgrunden, at rasende Storme bragte alt i Himmel og paa Jord i Forvirring og at Alverdens Ende var nær.

Baade i det irske Skrift og hos Saxo hører Billederne Hjemme i Forestillingerne om Verdens Ende.

Fortællingen om Clontarf-Slaget kunde faa Indflydelse paa Fremstillingen af Braavalla-Slaget, fordi der allerede forinden var nogle Lighedspunkter mellom begge Fortællinger med Hensyn til de Konger, hvis Hære i de to Slag kjæmper mod hinanden. Dog kan jeg ikke overalt strængt