Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/45

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Dette Skrift fortæller om Clontarf-Slaget efter samtidige Kilder og er i det hele meget paalideligt, om end farvet af Forfatterens Partiopfatning. Der er forfattet af en irsk Mand, der har været nær knyttet til Kong Brian, som faldt i Slaget. Dets Udtryk er ofte, navnlig hvor Talen er om Brian og hans Frænder, i høi Grad bombastiske. Tillige fortælles om Clontarf-Slaget i to islandske Sagaer, Njaals Saga og Sagaen om Torstein Side-Halls-Søn.

Olrik har sagt: Svolder-Slaget er Braavalla-Kvadets Forudsætning baade i den nationale Stolthedsfølelse og i poetisk Udformning. Men i ydre Henseende kunde Kong Olavs Sjøslag ikke yde den Form, hvori Oldtidens Folke kamp lod sig støbe.

Jeg fremhæver, at Braavalla-Slaget med Hensyn til den ydre Situation stemmer langt mere overens med Clontarf-Slaget end med Svolder-Slaget. Begge hine Slag er Landslag, uagtet Krigerskarerne for en stor Del kommer seilende. Skibenes Tal er i begge Tilfælde saa stort, at et Sund siges at være bedækket af Fartøier.

I begge Slag staar Striden paa en Slette mellem Sjøen og Skoven. I begge Slag kjæmpes der kun til Fods, ikke med Rytteri.

Kampens uhørte Voldsomhed baade i Clontarf-Slaget og i Braavalla-Slaget skildres med de stærkeste Farver.

I Chronicum Scotorum heder det om Clontarf-Slaget: Der blev kjæmpet et hidsigt voldsomt Slag, hvis Lige ikke er blevet fundet i disse Tider. Og i Sagabrudstykket heder det om Braavalla-Slaget: Det Slag var saa hidsigt og vældigt, saaledes som det berettes i alle gamle Fortællinger, at der i Norden ikke har været holdt noget