Digter skabe et Digt, som saaledes svulmede af Nationalstolthed og Kamplyst. Sorgen over Nederlaget og over Kongens Fald maatte have sat Mærker i Skaldens Sjæl og præget hans Digt.
Altsaa er Braavalla-Kvædets Kjæmperække digtet mellem Vaaren 1065 og September 1066.
Men nu kommer som et nyt Moment ved Tidsbestemmelsen Braavalla-Slagets Forhold til et Slag i den historiske Tid.
Jeg har allerede nævnt, at Minder fra Hafsfjord- Slaget og fra Helgeaa-Slaget har sat Mærker i Braavalla-Kvædet, og at navnlig Svolder-Slaget, som stod 1000, har været et fremtrædende Forbillede for Braavalla-Slaget.
Men Braavalla-Kvædets Folkekamp har et Forbillede i endnu et Slag. Det er Brian-Slaget i 1014.
Der gik Ord viden om blandt norsktalende Mænd om den Folkekamp, som var bleven udkjæmpet mellem Irlænderne under Brian og Nordboerne under Sigtrygg Silkeskjæg paa Clontarf-Sletten ved Dublin. Til den var der mødt frem navnkundige Kjæmper fra alle nordiske Nybygder i Vesten. Ja det fortaltes, at Nordboernes Konge Sigtrygg Silkeskjæg i Dublin havde, for at faa Hjælp til denne Kamp, sendt Bud til Norge, Svealand, Gaatland, Danmark, England og flere Lande.
Beretninger om Clontarf-Slaget findes i mange irske Aarbøger, udførligst i Skriftet om Irernes Krig mod de Fremmede, hvilket jeg betegner ved Navnet Cogadh Gaedhel.
