Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/43

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

ved mange Navne spore Hensynet til Harald Haardraade. Jeg nævner enkelte Eksempler derpaa. Først af Russerne i Rings Hær nævnes Holte. Han hentyder umiskjendelig til Holte, Søn at Jarisleiv og Ingegerd og en Broder til Harald Haardraades Dronning Ellisiv.

Naar der blandt Rings islandske Skalde nævnes Grane bryndølske, er han, som før sagt, tydelig en Sammensmeltning af Haardraades islandske Skalde Grane og Illuge Bryndælaskald, og her viser da Ring sig tydelig som den poetiske Repræsentant for Kong Harald Sigurdssøn.

Blandt Rings islandske Skalde nævnes ogsaa Glum den gamle, d. e. den navnkundige Skald Glum Geiressøn, som levede i 10de Aarhundred og digtede om Eirik Blodøkse, Haakon den gode og Harald Graafeld.

At han nævnes som Rings Skald, faar sin Forklaring derved, at Glum Geiressøn var Oldefader til Stuv Blinde, Harald Sigurdssøns Skald. Da Stuv havde fortalt Kongen, at han nedstammede fra Glum, sagde Kongen: «En god Skald er du, hvis du ikke digter værre end Glum.» Stuv traf Kong Harald om Vinteren 1062—1063. Det er efter dette sandsynligt, at Verset om de islandske Skalde i Rings Hær ikke er ældre end 1063. Men sikrere viser de i det foregaaende fremførte Sammenstillinger, at Braavalla-Kvædets Kjæmperække ikke kan være ældre end Vaaren 1065, da Harald Haardraade havde havt sin Feide med Oplændingerne og Haakon Ivarssøn.

Paa den anden Side kan Braavalla-Kvædet ikke være et af en Nordmand eller Islænding forfattet Mindedigt over den faldne Kong Harald; det kan ikke være digtet efter Nederlaget ved Stanford-Bro. Efter dette kunde ingen