Opstand, men Haardraade tog grusom Hævn over Raumarike, Hedemarken, Hadeland og Ringerike.
Det siges, at de norske Oplændinger, som var i Hildetands Hær, havde været dennes Hirdmænd og nydt godt af hans Gavmildhed. Naar vi nu fastholder, at Hildetand er den poetiske Repræsentant for de Konger, som er Haardraades Modstanders, saa vil vi forstaa, at den nævnte Ytring i Braavalla-Kvædet visselig hentyder til, at Oplændingerne havde sluttet sig til Oplændingen Haakon Ivarssøn, som først havde været den danske Konges Jarl over Halland, og siden med dennes Tilladelse var bleven den svenske Konges Jarl over Værmland og Vestergøtland.
Sidst i Hildetands Hær nævnes Gandalvs Sønner; andensteds siges de at være fra Alfheimar, d. e. Landet mellem Glommen og Gøta-Elv. Disse Gandalvs Sønner var Rings Svogere, og man skulde derfor vente dem i Rings Hær. Men de var tillige Hildetands gamle Hirdmænd, og derfor fulgte de ham. Heri finder jeg en bestemt Hentydning til Jarlen Haakon Ivarssøn. Han var gift med Harald Haardraades Brodersøns Datter Ragnhild og stod altsaa i Svogerskabsforhold til Kongen. Men han blev Svens og senere Stenkils Jarl og havde Feide med den norske Konge i Egne, som i de gamle Sagn kaldes Alfheimar. Ogsaa derved minder Gandalvs Sønner om Haakon Ivarssøn, at begges Ætter var navnkundige for at være fagrere og lysere end nogen anden.
I Navnet Ring har Digteren vel villet Iægge en Dobbeltbetydning; thi Hringr var det gamle Ord for en Mand fra Ringerike, og Harald Haardraade var født paa Ringerike.
Ved Opregningen af Rings Kjæmper kan vi ligeledes
