Braavalla-Kvædet er altsaa endel yngre end Svolder-Slaget i 1000.
Men det maa være endnu yngre.
Digteren synes at have været sig bevidst Ligheden i den politiske Situation med Slaget ved Helgeaa 1026, da Svensker og Nordmænd havde forenet sig for at sætte en Grænse for den danske Konges Overmagt. Fra Fortællingen om Helgeaa-Slaget, hvor en Kriger fra Stangby i Skaane nævnes, har Forfatteren at Braavalla-Kvædet overført en Kriger fra Stangby til Harald Hildetands Hær.
Det at Braavalla-Kvædet nævner islandske Skalde i Hildetands og Rings Hære, synes at forudsætte det historiske Forhold, som er kjendt fra 11te Aarhundred af, at islandske Skalde optræder ved svenske og danske kongers Hof.
I Rings Hær er Islændingen Gram Bryndælski. I ham har Digteren slaaet sammen to Islændinger, der andensteds nævnes sammen som Skalde hos Harald Haardraade, nemlig Illugi Bryndælaskald og Grane. Den sidstnævnte har digtet om Harald Haardraades Krig med Danmark 1048. Opregningen af Krigerne i Braavalla-Slaget hentyder næsten helt igjennem til den norske Konge Harald Haardraades Kampliv.
Naar vi hører Navnene paa de Steder, fra hvilke Hildetands Kjæmper stimler sammen til Braavold-Kampen, er det, som om fra alle de Lande, hvor Harald Haardraade har kjæmpet, hans Fiender samlede sig til Kamp mod ham. Om Hildetands Banner flokker sig Danerne. Den danske Kriger, som først nævnes, heder Sven; han bærer altsaa den Konges Navn, med hvem Harald Haardraade saa længe har ført Krig.
