om naar og hvor, under hvilke Indflydelser og med hvilke Tendenser denne Digtning er Skabt. Vi skylder den norske Historiker Gustav Storm og den danske Sagngransker Axel Olrik de vigtigste Resultater, som ved disse Undersøgelser er vundne.
Det er blevet godt gjort, at Braavalla-Kvædet er blevet bygget op med norsk patriotisk Tendens af Minder fra ældre Kvæder, Fortællinger og Sagn under Indtryk fra Digterens Samtid. Det er godtgjort, at Kvædet er enten af en Nordmand eller af en Islænding med norske Forhold for Øie forfatted ikke før end ved Midten at 11te Aarhundred.
Blandt de Grunde som er blevne anførte for denne Tidsbestemmelse, kan mærkes følgende: Til Braavallakampen kommer Sigvalde med 11 Skibe til Sigurd Ring, sammen med Sjøkonger tra Østen; han er tydelig en Gjenganger af Sigvalde Jarl fra Jomsborg, som optræder i Svolder-Slaget; ogsaa denne havde 11 Skibe. At Digtningen om Braavalla-Slaget er noget yngre end Svolder-Slaget, som holdtes Aar 1000, er ogsaa klart derat, at Opregningen af Olav Tyggvessøns Kjæmper paa Ormen lange i Svolder-Slaget har været kjendt i en versificeret Række, som er bleven et fremtrædende Forbillede for Kjæmperækken i Braavalla-Slaget. Opregningen baade af Sigurd Rings og af Olav Tryggvessøns norske Stridsmænd begynder ved Norges syd-østlige Grænse, gaar rundt langs Oslofjorden til Norges Sydspids, bryder pludselig af her og tager fat ved Norges nordligste Del, hvorfra de gaar ned langs Vestkysten, indtil de atter naar Sydspidsen. Denne Overensstemmelse kan ikke være tilfældig.
