Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/38

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

en klarere Erkjændelse af den poetiske Betydning af Digtningen om Harald Hildetands Fald.

I Braavalla-Slaget har Digteren samlet Helte fra næsten hele Nordboernes Sagnverden; fra mangfoldige forskjellige Sagnkredse, som var stedfæstede til Nordens forskjellige Lande. Her har vi saaledes Rolv Krakes Samtidige Adils fra Upsala; Ynglingekongerne Alreks Sønner, Frøys Ætlinger. Paa Hildetands Side flere af Arngrimssønnerne og paa Rings deres Banemand Orvarodd fra det sydvestlige Norge, under Navnet Odd Vidforle. Fra Hafsfjord-Slaget kommer, som før nævnt, Telemarkingerne Hadd den haarde og Roald Taa. Her møder ogsaa flere af Halvskjæmperne frem, som Rok den svarte og Styr den stærke. Saaledes kunde jeg længe fortsætte med at opregne Sagnhelte, som fra mange forskjellige Sagnkredse af Digteren er overførte til Braavalla-Slaget, for at karakterisere dette som en Folkekamp, der har Betydning for hele Norden og samler hele den heroiske Oldtids Kjæmper.

I Lighed hermed er Harald Hildetand i Digtningen opfattet og fremstillet som en Erobringskonge, der er hele den gamle Heltetids kongelige Repræsentant. Efter Braavalla-Slaget, hvori mangfoldige i andre Kampe faldne Helte gjenopstandne tager Del, gaar Harald Hildetand med det prægtige Følge af mindst 30,000 faldne fribaarne Mænd til Valhal, indviet dertil af Odins egen Haand. Og derfor er Braavalla-Slaget, som Svend Grundtvig har udviklet, den rette Slutsten i den nordiske Oldtids heroiske Digtning.

Undersøgelsen om dette Slag er saaledes flyttet over fra de ydre Begvieneheders Historie til Digtningens Historie.

Herfra er man da naturlig bleven ført til Undersøgelser