Sǫgubrot. Dette nar hørt sammen med nogle Brudstykker af Knytlinga Saga og har sandsynlig i Forbindelse med disse hørt til en yngre Form at den ofte citerede Skjoldunga Saga. Den yngre Skjoldunga Saga har været forfattet paa Island, som det synes, i Slutningen af 13de Aarhundred.
For det andet kjender vi Braavalla-Slaget fra Saxo Grammaticus’s paa Latin forfattede danske Historie, Slutningen af 7de Bog (hvor Krigens Opkomst fortælles) og navnlig 8de Bog. Disse Bøger antages for at være skrevne omkring Aar 1190.
Fortællingen om Slaget i disse to Skrifter er øst at et og samme paa nordisk Sprog forfattet Kvæde, som har sluttet sig til en Prosafortælling. Hovedindholdet at Fortællingen om Braavalla-Slaget er følgende:
Harald Hildetand, hvis Fader var dansk, blev sin Tids mægtigste Konge i Norden. Han blev først Konge i Sjælland og Skaane. Men han undertvang siden Svitjod, Jylland og mange andre Lande. Han var Odins udkaarne Yndling, og Guden gjorde ham uovervindelig ved at lære ham at opstille sine Krigere i Svinfylking.
Da Harald begyndte at ældes, satte han sin yngre Frænde Ring eller Sigurd Ring til Høvding over Hæren. Og da Harald blev meget gammel, satte han Ring til Konge i Upsala og gav ham Bestyrelsen at dele Svitjod og Vestergøtland, medens Harald selv beholdt Danmark og Østergøtland.
Da Harald endelig blev saa ældgammel, at han ikke længere kunde gaa, men maatte ligge til Sengs, sendte nan Ring Bud om, at de skulde kalde et stort Krigsslag mod hinanden.
