Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/27

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Vikingetiden af. Ser vi saa efter, hvorfra disse Mænd, som skylder Thorsdyrkelsen sit Navn, er komne, saa finde vi, at mange hører hjemme i det vestlige Norge, men at disse Navne særlig har været yndede blandt Nordboerne i Vesten. I Irland optræder de tidligst. Den første Normand, som nævnes i Irland, heder Turgeis eller Thorgisl. Baade islandske og irske Skrifter vidner om, at Thor særlig blev dyrket af de nordiske Vikinger i Irland. Jeg minder om Helge magre, en Søn af Eivind Austmann og af en Datter af den irske Konge Kjarval. Helge troede paa Kristus, men paakaldte Thor, naar han drog til Havs eller til Kamp. Da han fik Island i Syne, spurgte han Thor om, hvor han skulde tage Land.

De irske Annaler omtaler Thor under den ældre Form Thonar (Tomar). De kalder den nordiske Kongeæt i Dublin Thonars Stamme. Denne eiede en hellig Thonars Ring. Tæt ved Dublin var en hellig Lund af Hasseltræer, som kaldtes Thonars Lund.

Mange islandske sagn om Thor har derfor sikkerlig tidligere været fortalte af nordiske Vikinger i Irland. Jeg nævner som et Exempel Sagnet om Thor hos Utgardeloke, til hvilket vore Fædre lyttede gjennem Øhlenschlägers Vers. Dette Bagn er avtegnet paa Island tidlig i 13de Aarhundred, men gamle Digte viser, at det fortaltes omtrent ligedan 200 Aar tidligere.

Jeg skal her fremhæve Sceneriet i dette Sagn. Thor med sine Følgesvende kommer fra Havet. De vandrer ind i Landet mod Øst i et Par Dage. Veien gaar gjennem store Skove, og disse Skove bestaar ialfald tildels af Eg. Utgardelokes Borg ligger omgiven af Sletter. Den er saa