Fremtidens Granskning kunne afgjøre, hvorledes Forholdet historisk skal oppfattes.
Ved de islandske Fortællinger, som nærmest ikke gjengiver virkelige Tildragelser i det menneskelige Liv, men er Fantasiens Skabninger, lader det sig sikrere paavise, at deres Indhold er paavirket af Nordboernes Ophold i Irland. Jeg vælger et Exempel fra Thorsmythen. Thor er en ægte germansk Gud. Saalangt vor Kundskab rækker tilbage, dyrkede de vestgermanske Folk en Gud, hvem de gav Tordenens Navn. De forestilte sig ham som uhyre stærk og væbnet med en Hammer eller Slægge, der havde viende Kraft, og de saa i ham Wodans, Odens Søn. Men saaledes som vi i Norden fra Vikingetiden af finder Thor i Folkets Tro, Digtning og Dyrkelse, er det tydeligt, at hans Kultus har faaet langt større Omfang end tidligere, men ikke overalt i Norden ligelig; at der er fremkommet en Række af Sagn og Eventyr om Guden, som før ikke kjendtes, og at hans Personlighed i Folkets Bevidsthed baade med Hensyn til ydre Fremtræden og indre Eiendommelighed er bleven rigere, klarere, dybere udformet.
Før Vikingetiden kjender vi i Norden Navnene paa omtrent 90 forskjellige Mennesker. Ikke et eneste af disse Navne er sammensat med Guden Thors Navn. Men slaar vi efter i den gamle Fortegnelse over de Mænd, som fra Slutningen af 9de Aarhundred af tog Land paa Island, saa vrimler det af Navne, som er sammensatte med Thor: Thorstein, Thorolv, Halldor o. s. v. Her finde vi altsaa et tydeligt Udtryk for Thors-Kulturens større Omfang fra
