værne om hans Minde og for at gøre det levende hos os. Den praktiske Opgave, som jeg gjærne vil stille Eder, bør ikke gjælde for løst, før P. A. Munchs Navn er udtalt ved Kristiania Videnskabsselskabs Hundredaarsfest i 1957 saa høit, at det norske Folk hører det; Arbeidsudvalgets Virksomhed skal ikke blive afsluttet, før alle i 1957 kan se et Mindesmærke, som er sat for P. A. Munch. Jeg vil her forøvrigt intet afgjøre om dette Mindesmærkes Art eller om, hvor snart det skal reises. Som en Mulighed har jeg tænkt mig, at i 1910 paa Hundredaarsdagen efter Munchs Fødsel en Byste, som fremstiller hans ædle Drag skal faa sin Plads paa vort Universitets Grund, og at man tillige fra nu af og idetmindste indtil 1957 samler til et Fond, som skal bære Munchs Navn; et Fond til Fremme af alle de fædrelandske videnskabelige Studier, som Munch har fremmet, til Støtte for Granskninger i Norges og Nordens Historie, Sprog, Arkæologi, Geografi, og tillige til Belysning af Munchs egen Gjærning. Om alt dette vil jeg intet afgjøre. Heller ikke vil jeg afgjøre noget om et saadant Fonds Forhold til det Legat ved vort Universitet, som nu bærer Munchs Navn.
Jeg beder Eder kun, norske Studenter! om at træde i Forbindelse med andre Foreninger, som f. eks. Videnskabsselskabet i Kristiania, «Den historiske Forening», «Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring», ogsaa med Foreninger i andre norske Byer, for i Aar at faa valgt et Arbeidsudvalg, hvis Opgave det skal være at faa sat Peter
Andreas Munch et værdigt Mindesmærke i Norge.
