Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/153

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

den Mand, som tillige har udtalt, at det «ikke er nødvendigt, at det, som skal tiltale Almuen, netop skal være forfattet i dens eget Maal; men at det derimod er nødvendigt, at det maa være i Folkets Aand, at det maa indeholde saadanne Tanker, som Folket kan tilegne sig, og fremtræde i en saadan Form, at den rette Mening er klar og fattelig for alle».

Mindet om P. A. Munch er ikke et halvglemt Fortidsminde for os. Hans Aand er end hos os i vor Nutidsgjærning. Da jeg i 1905 fra Akershus hørte Drønnet af de Skud, som bar Bud om, at en egen Konge for Norges Rige var valgt efter et halvt Aartusinds Mellemrum, en Konge, som skulde bære det samme Navn som norske Konger af Harald Haarfagres Æt, da skjød den Tanke gjennem mig, at nu var en Gjærning gjort, som var fyldt af den gamle Sagas Liv og Aand. Da blev det mig klart, at P. A. Munch og Historikere, som end lever blandt os, havde været med til at mure den Bue, som skal hvælve sammen Norges Riges Oldtidshistorie med dets Nutid til ét Hvælv, hvorunder der om Skjæbnens Magter vil, skal, naar Frænder i Enighed samles, lyde Takkens Ord til den Mægtige, som er al Freds Fyrste.

Derfor skal P. A. Munchs Navn end idag mindes i Norge.

*

Norske Studenter! Til de unge vender jeg mig. Til Eder, som med Minder og Indtryk fra svundne Tider skal være med til at vække nye Tanker og nyt Liv i vort Folk, til at bygge dette Folks Fremtids-Historie. Jeg beder Eder: Lad ikke Mindet om Peter Andreas Munch dø i Norge. Gaa I foran, saa Nordmænd nu kan slutte sig sammen for at