Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/145

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Norges ældre Historie og Bebyggelsesforhold. I sit store Værk «Det norske folks historie» er Munch vor paa alle Veie kjendte, kyndige Fører gennem de mange Aarhundreder lige fra den fjerneste Oldtid, da skrevne Ord først nævner Mænd, som byggede i Norge, og lige til Udgangen af 14de Aarhundred. Munch tager saa godt som alle ydre Begivenheder med. Han trænger overalt selv frem til Kilderne og kaster som Kritiker Lys over disse.

Det første Afsnit af det norske Folks Historie, før Norge blev samlet til ét Rige og før Island blev bebygget, har vel stillet de alsidigste Krav til Forfatteren. Her hvor der skulde gøres Rede for den nordiske Folkestammes Oprindelse og Forhold til dens Frænder, for den tidligste Bebyggelse paa norsk Grund; for Folkets ældste Kultus, Tro og Sagn, her maatte Historikerens Evner og Kundskaber forenes med Sprogforskerens, Etnografens, Geografens, Religions- og Sagnforskerens. Og overalt har Munch her udfoldet mærkelige Kundskaber, vist Skarpsind og Kombinationsevne; men vel ogsaa ofte været altfor snar til at ville bygge historiske og etnografiske Kjendsgerninger paa Sprogforhold og gamle Indskrifter, paa uhistoriske Sagn og Digte.

I sin Histories andet Afsnit, Sagatiden, er Munch den videnskabelige Leder gennem Sagalitteraturen, den kritiske Ordner, den livlige Gjenfortæller. Gjennem dette Afsnit har Munchs store Værk vistnok mest fundet frem til hele det norske Folk, fordi Sagaens mesterlige Menneskeskildring her overalt giver rigt Lys og vidunderlig skiftende Farve, stiller os de handlende Personer lyslevende for Øie. Denne Sagaskrivnings Udvikling belyser Munch klart og grundig.